Fyens Stiftstidende

Januar 2000

En af nytårets store koncertbegivenheder finder i disse dage sted i Bregninge Kirke på Tåsinge. Den tyske violinvirtuos Jochen Brusch opfører over tre aftener alle Bachs Sonater og Partitaer for soloviolin, uden sidestykke hovedværkerne inden for soloviolin-litteraturen.

At skrive om en violinist at han er violinvirtuos gør man ikke uden videre. At en violinist har et virtuost spil eller har virtuose passager i sit spil gør ikke automatisk en violinist til en violinvirtuos. At Jochen Brusch er en virtuos beviste han med sit store Bach-program. I over en time stod han alene i korets bue med sin violin og bjergtog hele kirken med sit både flotte og inderlige spil.. Der var stor grundighed i detaljerne og samtidig en sammenhængende rød tråd i hele opførelsen. Jochen Brusch er tysker med hele den germanske musiktradition bag sig, men han er tillige i stand til at få musikken til at lette frit og utvungent og give det sin egen personlige karakter. For Jochen Brusch er der ingen tvivl. Selv om em meget stor del af satserne er dansemusik, så er der alligevel tale om sakral musik. F.eks. er Bach-Sarabander noget af det flotteste og mest værdige musik, som er skrevet. Egentlig er det kongedansen – den dans solkongen selv deltog i, men i samme øjeblik Jochen Brusch satte an til Sarabanden i Partita nr. 1 i h-mol, var det hverken solkongen eller en anden profan figur, der trådte ind i kirken, men kirkens konge, den sejrende Kristus.

Koncertens absolutte højdepunkt var dog Jochen Bruschs ekstranummer, en andante hentet fra den 2. violinsonate. Omkring et orgelpunkt nærmest som et bankende hjerte formede han den smukke melodi på en nærmest sprælsk og nutidig måde og helt uden den tilbagetrukne værdighed, som man ellers hører i dette nummer.

Jochen Brusch er spillemand og ikke for ingenting har han været stadsmusikant i Herning, men han er mere end en professionel musikant. Han kan formidle den himmelske musik og gøre det med en engels ubesværede lethed.